Englænderne i Helsingør

Spadserer man langs muren mod I. L. Tvedes vej støder man på en række mindesværker, primært fra 1800-tallet med engelske navne og tekster. Det tidligste er fra 1828 og de seneste begravelser har fundet sted i 2003. Især to familienavne går igen, nemlig Fenwick og Norrie og slægterne er giftet ind i hinanden. Men også andre navne forekommer.

Omkring 1800 bestod den britiske koloni i Helsingør af ca. 100 personer, hvilket kun udgjorde en meget lille del af byens ca. 5000 indbyggere på den tid. Men på grund at et stærkt sammenhold, slægternes store rigdom og en fastholdelse af det engelske sprog kom de til at spille en meget stor rolle for Helsingør. Familien Fenwick havde lige siden de indvandrede været førende, dels på grund af deres store rigdom, men også stillingen som agent for det Engelsk-russiske Handelsselskab og senere konsul for Storbritannien.

Stamfaderen til den helsingoranske del af familien Fenwick var Nicolas Fenwick, som var født 1707 i Hull og døde 1747 i Helsingør. Han kom omkring 1730 til Helsingør, udsendt af et engelsk handelshus og handlede med te og porcelæn.

Familien Fenwick var en talrig og vidtspredt familie og meget internationalt orienteret. I Danmark var der Fenwick'er i Helsingør og København, og der var det også i flere andre europæiske lande. Samtidig formåede familien i alle de mange år i udlandet at opretholde de nære bånd med slægtningene i England.

Familien Fenwick beskæftigede sig primært med klarerer virksomhed og handlede først og fremmest med de mange engelsk skibe, som gik gennem sundet. Det var omkring 30 % af de passerende skibe, som var britiske, så forretningsgrundlaget var ganske solidt.

Et andet eksempel på en familie, som tjente store penge på klarerer virksomheden, men også kom i store økonomiske vanskeligheder er familien Wright. Henry Wright blev født 1750 i Hull og kom til Helsingør som ganske ung. I 1777 løste Wright borgerskab og begyndte sin egen købmandsvirksomhed, hvor han hurtigt kom til at tjene godt. I 1788 står han som ejer af Strandgade 86, hvor han lod udføre store om- og nybygninger og indrettede stedet luksuriøst med kontorer i stueetagen og bolig på 1. sal.  Henry Wright ejede også Stengade 75, hvor der var pakhus. 
Henry Wright døde i 1825 og var på det tidspunkt nærmest ruineret. Det lykkedes nogle af hans efterkommere at etablere nye foretagender, og det er en af de få familier, som blev i Helsingør efter Sundtoldens ophævelse og kunne leve af deres forretning. En af efterkommerne var med til at etablere brændselsfirmaet Wright og Svendsen, som eksisterede fra 1891 til 1970.

Forholdet mellem englænderne og de øvrige borgere i byen var ofte spændt. Nok mest på grund af brødnid. De sad på en anseelig del af den lokale handel og samtidig opstod der et spændt forhold under krigen med englænderne 1801 og 1807.

De engelske familier betjente sig for en stor del af Skt. Olai kirke, hvor der også er registreret et stor antal begravelser. I begyndelse købte man krypter i kirken, men fra begyndelsen af 1800-tallet benyttede man sig af Helsingør Kirkegård.

_{Kilder: Helsingør Leksikon og artikel af Gordon Norrie i Personalhistorisk Tidsskrift 1939.}